Gratis fragt ved køb over 500kr.
 Landsdækkende bytteservice
 Hurtig levering

Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Nyhedsbrev
Kontakt os

Vores hotline er tilgængelig hverdage mellem kl 9.30-18.00, lørdag 9.30-14.00

Telefon: 44 97 10 06

Kontakt vores hotline
Nyhedsbrev

Guld

Guldets historieGold miners.jpg

Der findes ikke noget metal som har haft så stor indflydelse på menneskeheden og verdenshistorien som guld. Mennesket har altid brugt guld, det har bl.a. haft en enorm indflydelse økonomisk via handel gennem årtusinder.

Mennesket har formet guld allerede for 40.000 år siden - fund er gjort i spanske huler. Et skriftlig vidnesbyrd om guld går helt tilbage til Ægypten omkring år 2600 før vores tidsregning. Europa blev for alvor interesseret i guld med ekspeditionerne i 1500-tallet til Sydamerika. Omkring halvdelen af alt guld i verden stammer fra Sydafrika, hvor man har udvundet det siden 1880'erne. I dag er også Kina en storleverandør af guld.

Især guldets symbolik har vundet hjerterne i mange dele af verden. En af de vigtigste handlinger i vores liv - nemlig brylluppet, bliver på den måde stadig besejlet og eviggjort via den symbolske binding til hinanden med en guldring.


Guldets legeringer og værdi

White gold.jpg

Mange tror at der findes hvidguld i naturen. Det gør der ikke, guld findes kun i én form, nemlig gult. Hvidguld fremkommer ved at legere det med andre hvide metaller. Mange smykker forarbejdes i guld. Det pureste guld kaldes fin-guld og betegnes 24 karat. Fin-guld er meget blødt, og for at kunne fremstille smykker, må man legere fin-guldet med andre metaller som f.eks. sølv, kobber eller palladium.

I Danmark er de fleste smykker forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Et smykke skal altid være stemplet med fremstillerens navnestempel og med ædelmetallets holdighed (renhed). 18 karat guld stemples 750, fordi 750/1000 af legeringen er rent guld. 14 karat guld stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld. 8 karat guld stemples 333, fordi 333/1000 af legeringen er rent guld.

Farverne på guldet opnås ved at blande andre metaller i guldet. Meget kobber legeret i guldet, gør guldet rødt eller rosa. Skal guldet være hvidt, legeres det med palladium. Imidlertid gør palladium ikke guldet helt hvidt, og det er derfor, at hvidguldssmykker, når de er færdig-forarbejdede, må ned i et rhodiumbad. Smykket får da galvanisk et ganske tyndt lag af hvid rhodium på overfladen. Smykket er blevet rhodineret. Denne proces må med tiden gøres om, da rhodiumlaget slides.


Guld

AU gold.png

Guld er et grundstof, som er en del af det periodiske system; helt præcist er det grundstoffet Au nr. 79. Guld har altid været det tungeste af de kendte metaller, indtil der i 1700 blev fundet metallet platin, hvilket var tungere. Det berømte metal har 

været kendt af osmennesker siden oldtiden. Kendskabet til metallet i en tidlig tidsalder og dets guddommelige egenskab har medført en stigende popularitet gennem tiden. Den stigende popularitet har gjort det til et eftertragtet materiale i dag, som efterhånden kan findes i mange forskellige former og figurer.

Guld er et ædelmetal. Som en del af denne gruppe er det gældende, at en nedbrydelse af metallet under påvirkning af ilt, vand og almindelige kemikalier kan forekomme besværligt. Kongevand er den eneste koncentration, der kan opløse metallet.  

gold.jpg

Ved køb af et produkt fremstillet af guld vil man opleve, at metallet er behageligt at føle på. Grunden til at den behagelige overflade opstår skyldes guldets meget ringe varmefylde, der hænger sammen med dets store atommasse. Materialet siges at være det mest duktile, altså at stoffet er det mest udvidelige af alle metaller. Guldet kan trækkes i fine tråde og modelleres til diverse former.

Guld af originalt materiale er for blødt til de fleste formål. Derfor indgår guld ofte i legeringer med andre metaller, som f.eks. sølv og kobber. Begrebet legering forstås som en blanding af flere grundstoffer. Ved brug af bestemte metaller i legeringen kan farven justeres. Metallerne sølv, palladium eller nikkel giver farven hvidguld ved legering med guld, hvorimod en større mængde kobber munder ud i farven rødguld. Grunden til at guldet legeres med andre metaller er primært for at undgå slitage og dermed gøre metallet modstandsdygtigt, da det i oprindelig form er blødt og nemt kan beskadiges.

Guldets renhed angives i karat, når metallet benyttes til fremstilling af smykker. Ved brug af rent guld er der tale om 24 karat. Dog anvendes der typisk karat 22, karat 18 eller karat 14 ved fremstilling af smykker. Når guldets renhed bliver mindre, vil priserne variere i samme retning. Den højeste pris på guld findes pr. gram finguld af karat 24. Herefter er prisen faldende, når man går ned i karatværdi, da renheden, og dermed værdien af guldet, er tilsvarende faldende.

Guld har i århundreder og gennem flere generationer været benyttet som betalingsform, hvilket er forekommet i form af smykker, guldbarrer, mønter og mere. Både tilbage i tiden og dagen i dag var- og er guld i mange kulturer et symbol på rigdom og magt. Mange symboliserer deres rigdom ved at påføre sig guldsmykker og diverse beklædning i guld eller ved endda at belægge personlige ejendele med guld.